Flere logo eksempler

Bekker Dans
Bekker Dans havde i forvejen et logo og et slogan men ønskede et mere tidssvarende design med mindre tunge skrifttyper. Villumsign integrerede sloganet "livsglæde og sjov motion" i selve logoet. Spotlyset på det dansende par og den effektfulde, eksklusive kombination af sort og guld faldt i familien Bekkers smag. Det nye logo blev efterfølgende til en komplet serie af tryksager og annoncer, layoutet hos Villumsign. Det er efterhånden nogle år siden, så selvom vi siger at det tidløse ikke findes, er her et godt eksempel på at enkelthed og omtanke kan give et langt liv.

Benny Skjøt
Benny Skjøts muremester logo er ikke det mest opfindsomme, vi har lavet. Men det er enkelt og fortæller præcist, hvad der er tale om. Sloganet "Så blywer do æ' snøt'" kunne vi bare ikke undgå at finde på til det efternavn! Noget andet er så, at vi nok ikke havde fået idéen, hvis ikke vi vidste, at personen bag firmaet rent faktisk er i stand til at leve op til sloganet. Benny nyder nu en velfortjent tilværelse som efterlønner, men vi synes at iéen fortjener at arbejde videre.

Birkelund Biler
Birkelund Bilers logo fortæller klart og tydeligt, at der er tale om en alsidig bilforretning. At indehaveren Max Birkelund sad i kørestol, og blot skulle have tiden til at gå med noget meningsfuldt, er en anden historie. Med til den gode historie hører, at Max på ret kort sigt fik så travlt, at han sagde farvel til sin invalidepension, og nu driver en soldi forretning fra næsten nye lokaler.

Bojer Maskinteknik
Bojer Maskinteknik får utrolig ofte stillet spørgsmålet: "Hvad står u'et for?" Vi har ramt plet, for hvis ikke kunden ved, at det ikke er et u men et "my-tegn" (tegnet for én tusindedel millimeter), der er tale om, kan han jo passende få at vide, at det er den præcisionsnorm, som Bojer Maskinteknik arbejder med.

Butik Gitte
Butik Gitte er butikken for piger, som gerne vil se veldrejede og fikse ud, selvom de ikke lige kan skrue sig ned i en størrelse 38. Skrifttypen er valgt med omhu. Den er smuk, selvom den ikke er slank. De to t´er i Gitte lignede allerede lidt en kvindefigur, så det var meget nærliggende for os at fuldende den idé. Margueritter som prikker over i´erne var lige så nærliggende. De skal symbolisere at solen altid skinner lidt mere på piger, der er i godt humør.

Duvadgaard
Duvadgaard ønskede et logo, der kunne udtrykke et speciale for gården, som er kaber og bryllupskørsel med gamle flotte vogne.

Emma & Emil
Emma & Emil har fået et logo, som egner sig til alt, lige fra et stort facadeskilt til små fikse labels, der kan klæbes på gavepakker.

Glad ejer af Granada 24 sejlbåd
Nyt logo til Granada 24 sejlbåd.

Hadsund Jagt & Fritid
Hadsund Jagt og Fritids logo symboliserer tydeligt, at man er ude under åben himmel i den grønne natur.

Hobro Stillads
Hobro Stillads er endnu et af mange Villumsign-logoer, der tydeligt fortæller, hvad firmaet laver. Læg mærke til sikkerhedshjelmen, der er en ekstra understregning af, at stilladsudlejeren er en samarbejdspartner, der kan og vil leve op til byggeriets strengeste sikkerhedsnormer. Sloganet, der også er lige så enkelt, som det er rigtigt, har ejeren Jesper Sørensen selv fundet på.

Hobro Svømmeklub
Hobro Svømmeklub udskrev en konkurrence i forbindelse med sit jubilæum, og Villumsign vandt med dette forslag. Svømmeren består af et H og et S. Enkelthed og kontrast er igen nøgleord for designet. At der kun anvendes én farve betyder desuden, at logoet er let anvendeligt, også i sort/hvide kopier, tryksager og annoncer.

Inge Rømer
Inge Rømer gør rent, ingen tvivl om den sag! Leg med bogstaver og redskaber førte os frem til denne løsning.

Ingo Jensen VVS
Ingo Jensen er manden med rørtangen, og at han samtidig er en lun fyr i dobbelt forstand, er en anden sag, som alle, der kender den dygtige VVS-mand, sætter pris på.

Lindum Auto & Traktorservice
Lindum Autos ejer Per Greve holder selv skruenøglen i hånden, både på sit værksted og ude i marken. Kravet til logoet var, at det skulle kunne bruges og være tydeligt på alt fra et stort skilt til de små labels, man sætter på alt fra maskiner til plæneklippere

Lisbeth Horn
Logo design til virksomhedskonsulent Lisbeth Horn

LS Norup
Lars og Søren Norups forbogstaver danner tilsammen konturen af en spændende bygning. Undertitlen Rørbæk Tømrer og Snedkerforretning er et udtryk for respekt for tidligere generationer af Norup-familien, som har drevet virksomheden.

Lyngaa's Maskinservice
Lyngaa´s Maskinservice. Man skal ikke kigge længe på dette logo for at opdage, at M i Maskinservice på en særdeles enkel måde ligner en traktor.

Mariagerfjord Kommunes Idrætsråd
Da Mariagerfjord Kommunes Idrætsråd blev dannet i 2007 havde de brug for et logo som symboliserede både aktivitet og liv, samtidig med at vise det var sports- og idrætsgrene det drejede sig om.

MM-Design
MM-Design er en opfindervirksomhed, som primært arbejder med hjælpemidler og idéer til detailhandelssektoren. Bølgen gennem logoet symboliserer bevægelse og dynamik. "Design", der er indsat i en oval, minder med fuldt overlæg om et gammeldags laksegl; et symbol for fortrolighed og kvalitet.

MS Montage
MS Montage er endnu et eksempel på, hvad man ikke kan undgå at opdage: Det er et håndværksfirma.

Nakkedalgaard
Nakkedalgaards logo er eksponent for en glad og udadvendt holdning, som landbruget ellers ikke så ofte udtrykker. Derfor, og fordi så få gårde overhovedet har et logo, er vi specielt glade for at vi fik netop denne opgave.

SpaceCom A/S
SpaceCom er en innovationsvirksomhed med en stor global eksport af udstyr til satellitkommunikation på eksempelvis skibe. Logoet skulle derfor være internationalt og enkelt.

True Maskinstation
True Maskinstations logo er på én gang meget enkelt og fortæller tydeligt, hvad det handler om.

Valsgård El
Valsgård El og Leif Eriksen har fået et passende symbol for den viden, som 3 generationer af elinstallatører har indsamlet.

Vebbestrup Minidozer
Vebbestrup Minidozer er endnu et eksempel på, hvor enkelt et budskab kan være.