Ring til os på
9851 1755

Afmontering af folie

Afmontering af selvklæbende folie på bil.

Gælder også for folie på facader, vinduer og skilte iøvrigt.

 

1) Der skal varme til

Auto reklamer, skal være gjort af et godt klæbende materiale hvis de ikke skal falde af. Det er et rimeligt hårdt job at blive siddende på noget der pløjer sig igennem regn, blæst og sommetider is og sne med over 100 km/t. Så uanset om vi taler om kampagnefolie eller mere langtidsholdbare behov, så klæber det godt.

Det er lettest at varme streamer og underlag op med en varmepistol inden døre, eller mindst et sted hvor der er læ.

    

 

2) Gode råd i øvrigt:

  • Man skal helst være lidt foran med den ene hånd med varmepistolen, mens den anden hånd trækker den opvarmede, bløde og fleksible folie af. 
  • Fornemmelsen kan være vidt forskellig fra bilmærke til bilmærke. Og fra helt ny til ældre lak. Desuden kan flader, der har været kraftigt opvarmet, reagere meget anderledes. Det gælder f.eks. motorklapper og flader som har været meget eksponeret for sol opvarmning
  • Man skal mærke sig frem med hensyn til den bedste temperatur. 
  • For lidt varme, folien springer. 
  • For meget varme kan resultere i at det meste af klæbestoffet bliver hængende på bilen. 
  • Det er svært at undgå helt at der efterlades rester af klæbestof på lakken. 
  • Den nemmeste måde af fjerne klæbestof, er ved at blødgøre det med kemi, lade det virke lidt- og skrabe det af med en plastskraber. Papir eller kud vil bare gnide klæberen ud over et større område.
  • Slut afrensning med kemi og aftørring med klud eller blødt papir.

 

Hvis du ikke har en kemi der er god til at opløse klæbestof, kan du hos os købe en sprayflaske Plet Rens, som vi fandt frem til da vi skulle gøre os fortjent til vores første grønne smiley i Villumsign. Plet Rens kan anvendes professionelt uden at der stilles krav om åndedrætsværn. 

Få et tilbud helt uforpligtende

Vi er altid parate til at hjælpe dig med din opgave.
Kontakt os i dag og få et godt tilbud!