Print siden  

Skilte

Villumsign kan lave det skilt, der giver optimalt udtryk og synlighed, uden at kompromittere harmoni med bygninger og omgivelser. Skilte med eller uden lyseffekter. Fritstående skilte og skilte på facader. Skilte til firmadomiciler, butikker. Skilte til byggepladser, sportshaller og stadions.

Man siger at papir er taknemmeligt. En computerskærm er det samme. Metoden til et vellykket resultat er omhyggeligt design, tilpasset forholdene. Et digitalt foto kan sagtens blive til en målfast skitse. Der behøves blot et enkelt referencemål, så bliver det færdige resultat mindst lige så flot som skitsen. Papir og skærme er jo flade, mens en flot bygning med tilpasset skiltning har mange dimensioner og farver, som varierer med døgnets og årstidens lys. 

Facadeskilte

Virksomhedens facade er det første indtryk dine kunder får, inden de forhåbentlig går ind ad din dør. Din kunde har allerede en forventning til dig når han eller hun har set din annonce eller firmabil. Den forventning skal gerne passe til det, du rent faktisk er istand til at gøre for din kunde.

Alt er tilladt

Firkantede skilteplader, aluminiumskasser med acrylplader og indvendigt lys passer glimrende til en tankstation. Masser af andre gode eksempler findes. Men computerstyrede fræsere (CNC) har åbnet op for en lang række af økonomisk overkommelige nye måder til fremstilling af facadeskilte.

Spotbelysning, som kun lige belyser facadeskiltet og projektørbelysning, som oplyser en flot facade og fremhæver firmalogoet i centrum, har ligeledes mange anvendelsesmuligheder.

Strømbesparende lysdioder, placeret på bagsiden af logos og bogstaver,  anvendes mere og mere. De giver et eksklusivt udseende "blødt" lys, som fremhæver skiltet uden at skabe det nogen kalder lysforurening.

Dekorationer på vinduer, døre og porte kan fremhæve både din virksomheds gennemførte designlinie og de produkter, man gerne skulle få øje på.

Galgeskilte - klassikere som er på mode igen

  • Galgeskilte er lette at få øje på, selvom de ikke er store.
  • De findes, så de passer til ethvert miljø.

Selve skiltet kan være rundt, ovalt, firkantet eller have næsten enhver anden form. Smedejernsgalger i både moderne og gammeldags design købes færdige eller fremstilles individuelt hos underleverandører.

Så længe du har en idé om, hvordan det færdige resultat skal se ud, klarer Villumsign resten. Nedenstående eksempler er færdiglavede smedejernsgalger, som ligger på lager hos vore leverandører.

Skiltepyloner

Skiltepyloner kan udføres på mange måder. Høje og slanke, eller brede og buttede. Firkantede eller med ellipseformet krop. Eksemplet  til venstre er en 3 meter høj og slank ellipseformet pylon af vedligeholdelsefrit aluminium.

Skal dit skilt se sådan ud eller måske have en helt anden facon, siger du bare til.

Villumsign forhandler mange forskellige type pyloner, og kan også levere helt individuelt designede pylon løsninger. Indbygget lys giver ved hjælp af indvendigt monteret farvet acryl en helt fantastiks dybde effekt, også i dagslys. 

Bøjleskilte

Der findes færdige standardløsninger i et utal af former og størrelser. Finder vi ikke præcist det, du søger i vore kataloger, kan vi lave en individuelt tilpasset løsning. Mange kunder kommer selv med en løsning, som eks. Faltec - de har selv fremstillet denne gedigne varmgalvaniserede bøjle.

Indvendig skiltning

Skiltning indendørs er mange ting. Når dine kunder først er kommet indenfor er det selvfølgelig mest op til dig selv og dine medarbejdere at de får en god oplevelse. Men skilte øger opmærksomheden på varer, og hjælper til at man kan finde rundt.

Info skiltning

Systemskilte, modulskilte, wayfinding skilte, infoskilte og dørskilte. Kært barn har mange navne. Behovet har de fleste virksomheder. Villumsign er ikke afhængig af et enkelt fabrikat, men har et stærkt netværk af agenturer i ryggen. Det betyder at næsten uanset hvad du har set, som du kan lide, så kan vi matche det. Det gælder også hvis du alleerede har et system. Som bare skal suppleres.

En ensartet indvendig skiltning giver et professionelt indtryk. Navneskilte på døre og vægge, eller hængende fra loftet hjælper kunden til at finde den rigtige medarbejder, toilettet eller en afdeling med bestemte varer. Der findes et utal af færdige skilte systemer til formålet, fremstillet i glas, aluminium, træ og plast, så det er let at finde lige den stil, der passer til ethvert formål. Flere af disse systemer rummer mulighed for at man selv ved hjælp af en computer, en almindelig printer og papir kan opdatere sin skiltning når en ny medarbejder eller et nyt produkt skal på plads. Lovpligtig skiltning

Mange virksomheder er i forbindelse med screening blevet overrasket over at der stilles krav om skiltning af flugtveje, advarsel om kemikalier m.v. Der findes et utal af standard pictogrammer, som er omtalt særskilt

vbox systemskilte

Vi forhandler produkter til indvendig- og udvendig systemskiltning fra vbox. Det er aluminium skilte fra producenten Mirtec, der sælges over hele kloden på grund af et sit store udbud af forskellige standard komponenter, der kan sammensættes til kreative, fleksible løsninger. Fra helt enkle, men elegante, prisbillige løsninger, til kompositioner der ser ud som en million, men kan købes til særdeles rimelige penge. Se katalog her.

Consystec glasskilte.

Glas og rustfrit stål. To uforgængelige materialer som udstråler en kvalitet, der ikke kan diskuteres. Det er næsten ikke til at forstå at det ikke er mere udbredt. Især fordi det ikke er dyrt. Se katalog her.

Bannere og plakater

Et godt billede eller en grundig forklaring i tydelig skrift, kan gøre et godt stykke arbejde for dig.

Byggeskilte

Et nybyggeri vækker i sig selv altid opsigt. Vi mennesker er jo af natur nysgerrige. Byggeplads skilte er derfor en uovertruffen mulighed for opmærksomhed. En opmærksomhed, som typisk benyttes af både bygherren, og de implicerede håndværkere og entreprenører. Et andet aspekt, hvis værdi ikke er ubetydelig, er desuden at en grundig information om hvad det er der foregår, skaber accept og forståelse for at aktiviteter og støj er en forbigående gene.

Kan du ikke finde det du søger? Ring til os på 9851 1755!
Så finder vi det for dig!

Villumsign ApS • Smedevej 32 • 9500 Hobro • Tlf. 98 51 17 55villumsign@villumsign.dk