
Om os
Vi lægger vægt på begrebet læringsmiljø. Vi tager og uddelegerer ansvar. Trods vores beskedne størrelse har vi siden 1998, hvor vores første elev blev ansat, udlært fem elever. Som medarbejder, uanset om man er førsteårselev eller har haft sit faglige sølvbryllup, er man ordreansvarlig. Alle medarbejdere tildeles ordrer, som man er ansvarlig for, og fra første streg tegnes, indtil det færdige resultat er afleveret til en tilfreds kunde.
Smedevej i Hobros sydlige industrikvarter har været vores adresse, siden vi i slutningen af 1997 tog et skræddersyet industrihus i brug. I februar 2006 tog vi en udvidelse i brug, hvilket betyder, at vi nu råder over både plads og et produktionsapparat til selv meget store opgaver.
Effektivitet
Kombinationen af en effektiv og smidig produktion samt optimale rammer betyder, at vi leverer til tiden og oplever en meget høj loyalitet fra vore kunder. Der er stort set også hver eneste dag en ny kunde, der opdager vores konkurrenceevne.
|